Piosted by cmanniche on
Nyt på rygbloggen, 15. januar 2015:
Status for behandlingseffekt ved rygsmerter. Den Videnskabelige evidens!
Akut subakut Kronisk
Manipulation yes yes Yes
Massage insufficient insufficient Yes
Acupuncture No No Yes
Exercise Therapy No No Yes
Yoga No No Yes
Back Schools No No No
Psychological Therapies No No No
Interdisciplinary Rehabilitation No No Yes
Interferential Therapy No No No
Low-Level Laser Therapy No No Yes
Lumbar Supports No No No
Shortwave Diathermy No No No
Superficial Heat yes No No
Traction No No No
TENS No No No
Ultrasound No No No
Ond i ryggen og evidensbaseret behandling - status
"Ondt i ryggen" har gennem de seneste halvtreds år udviklet sig til udgøre en af de helt dominerende smertekomplekser i vestlige lande, og har gennem årene medført tusindvis af tabte "gode leveår" pga. reduceret funktionsevne.
Både patienter og samfund har anvendt enorme ressourcer på at yde udredning og behandling til de "smerteramte" for at få bugt med "rygsmerterne".
Hjælpen har dog ofte været nyttesløs, måske er den kommet for sent, har været uden evidens og virkning eller er givet i en form, som har gjort mere skade end gavn.
Evidens:
Lægevidenskabens fornemste redskab til at afgøre om en behandling er til nytte eller ej er "Det Randomiserede Kliniske Behandlingsforsøg" (RCT). For at afgøre hvilke behandlingsformer, som har videnskabelig evidens mod "ondt i ryggen", er der foretaget mange RCT. Efter nu mindst 2000 gennemførte RCT på rygområdet er det imidlertid fortsat småt med konkret viden - eller i alt fald viden, som der er enighed om blandt rygeksperterne. Faktisk er de fleste gennemførte RCT helt værdiløse, hvis man nærlæser de forskellige reviews, som der foreligger på rygområdet. Man får desværre det generelle indtryk, at RCT mest blot danner grundlag for at kloge ryg-epidemiologer har noget at beskæftige sig med - mere end at selvsamme kliniske undersøgelser reelt bidrager med ny viden.
Chou and Huffman konkluderede for nogle år siden - og der er ikke grund til at tro at situationen er anderledes nu - i en meget omfattende gennemgang af rygområdet, at manipulation, massage, acupuncture, exercise therapy, yoga, interdisciplinary Rehabilitation og Lowlevel Laser Therapy har vist effekt i forhold til uspecifikke kroniske rygsmerter. Ikke nødvendigvis en imponerende effekt og sjældent varig, men dog en vis og ofte klinisk relevant effekt. Omvendt er der altså masser af behandlingstyper som må anses for værdiløse overfor kroniske rygsmerter. Konferer tabellen.
Situationen er kun værre hvad angår akutte og subakutte snmerter. Her er der som kliniker mest grundlag for at holde nallerne borte fra patientens ryg, når frases manipulation og brug af varme pakninger.
Diskussion:
Alt i alt en skuffende videnskabelig opgørelse som Chou and Huffman leverer, når vi tænker på, hvad der rundt om på klinikkerne bliver ofret af ressourcer på behandling . Og når vi tænker på de mange forskere, der har ofret oceaner af tid på endeløse kliniske undersøgelser, som oftest efterfølgende blot er puttet i syltekrukker eller er blevet heglet helt ned til sokkeholderne af skriftkloge epidemiologer.
Konklusion:
For den enkelte behandler må det gælde, at patienten undersøges og informeres grundigt og, at man ydmygt kun foreskriver evidensbaserede behandlingstyper og vel og mærke på rette tid og i rette dosis.
For lidt kan være uvirksomt og for meget er ofte skadeligt.
Reference:
Roger Chou and Laurie Hoyt Huffman. Nonpharmacologic Therapies for Acute and Chronic Low Back Pain: A Review of the Evidence for an American Pain Society And American College of Physicians Clinical Practice Guideline. Annals of Internal Medicine 2007; 147: 492-504. annals.org/article.aspx?articleid=736834
Jan 2015. Claus Manniche, ovl. professor, Rygcenter Syddanmark